Og hvis jeg ikke troede paa,
Der er et Hav at finde,
Hvorhen de tusind Vande gaae,
For mildt at sammenrinde, —
Et Hav, hvor hver en stridig Strøm,
Som brød mod sine Kyster,
Vil kunne drømme Fredens Drøm
Som Barn ved Moderbryster, —
Et Hav, hvor hvert et uklart Væld,
Som kun forvirret haaber,
Vil kunne speile Himlens Tjæld
I hver af sine Draaber, —
Et Hav, hvor hver en plumret Bæk,
Som haster frem iblinde,
Igjen vil kunne Træk for Træk
Sin tabte Renhed vinde, —
Et Hav, hvori den Styrteelv,
Hvis Løb i tvende skilles,
Kan faae igjen sit delte Selv
Og føle Længslen stilles, —
Et Hav, hvor Tordenbygens Harm
Og Klippesneens Vildhed
Kan smelte sammen Barm mod Barm
Med Foraarsregnens Mildhed, —
Et Hav af Lys, hvor ingen Splid
Sin Oprørsfane planter,
Og hver en Brydning er saa blid
Som Lysets i Demanter, —
Troede jeg ei, at det var til
Og var for os at finde,
Saa skulde Livets tomme Spil
Mig ei en Time binde!