Fra Dalens Skumring op til Lysets Tinde,
Den Vei — maaske vort Mod er fattet paa,
Mens støt vor Pilgrimsgang vi fremad gaae,
At den for os vil ud med Livet rinde, —
At Ungdomskraften under den vil svinde,
Vort Øie sløres, Issen blive graa,
Mens ingensteds vi dog vil stille staae
Osr tænke: her er det, vi vilde finde!
Men om saa var: om en Gang vi stod fast
Etsteds for ikke blot at holde Rast,
Men aldrig mer at vinde frem og stige?
Kan Maalet saadan findes paa vor Vei
Som Ende paa vor Gang ? Det meldes ei;
Et Bud staaer fast: at vi tør ikke vige.