Alt falder Løvet i Lunden tæt,
Som haver den smykt i Vaar;
Den grønne Lind har sin Krands forgjet
Og falmer sit faure Haar.
Den grønne Bøg har sin Krone mist,
Og Linden har tabt sit Blad;
Den Smaafugl sidder nu taus paa Kvist,
Som førre saa lifligt kvad.
Den vilde Fugl, som saa lystigt kvad,
Den sørger for sine Fjer;
Den Jomfru, som under Linden sad,
Hun sidder der aldrig mer.