Ernst von der Recke (1848–1933)

Henrundne er ottehundrede Aar

Fra det, hvor hans Billed tegnet staaer

Med Blod mellem Danmarks Minder;

Halv Viking, halv Munk, men Intet helt;

Sært mellem For- og Eftertid delt

Som en Bro han begge forbinder.

Hvad gjorde, at dog hans Færd blev halv,

Han, for hvis Kraft Erobreren skjalv

Paa Englands, røvede Throne?

Svigtede Modet tilsidst i hans Bryst,

Hvadeller drev ham en sælsom Lyst

At vinde Martyriets Krone?

Hvad voldte vel, at han fast med Skam

Udgjød sit Blod som et Offerlam

Paa Altret i Albans Kirke,

Mens end han eied en Helteflok

Og selv havde Kraft og Tanker nok

Til end at leve og virke?

Hvi foer han ei hjem til sit Roskildbo,

Hvor Landets Bedste ham end var tro,

Mens Veien did stod ham aaben?

Hvi valgte han frit sin Martyrdaab,

Dengang han mødte hin Oprørshob

Ene med Fromheds Vaaben?

Hvi svigted han selv sin Hird fuldgod,

Som, faa i Tal, men desfler i Mod,

End vilde for Kronen stride?

Hvad tænkte han paa, mens han Psalmer sang,

Istedenfor kjækt at hugge en Gang

Eller falde ved Benedicts Side?

Mon han, som ellers ubøielig streng

Straffede Høi og Lav iflæng,

Som Retten monne forlange, —

Mon han, som aldrig gav Kjøb, tilslut

Selv troede Krone og Liv forbrudt

Mod dem, som blot var de Mange?

Tvivled han vel om sit Kald paa Jord,

Eller forstod han ei ret de Ord,

At Magten er given fraoven?

Vidste han aldrig selv, at en Drot

Er Andet end blandt sine Lige blot

Det høieste Træ i Skoven?

Og vidste han ei, at en Konges Ret

Er til hans sidste Aandedræt

At staae som Lovens Forkynder,

Staae som en Tavle med Høiheds Bud,

Hvis Ord til Dommer har ene Gud,

Ikke en Skare af Bønder?

Ingen veed det; — hans Saga staaer

End efter otte hundrede Aar

Med Runer, Ingen kan raade;

Klart straaler der for det forskende Sind

Ikkun et purpurrødt Helgenskin

Om Skikkelsens mørke Gaade.

Og over den lyser i Flammeskrift

Fra hans urolige Livs Bedrift

For Konger en varslende Lære:

Staa fast, om Alle er med eller mod,

For Sagen, du selv finder ren og god;

Men falder du, fald med Ære!

Og strides atter i Danmarks Land

Om Magten og Retten Mand mod Mand,

Og Tvivl og Splid er tilhuse,

Gud skjænke det Konger at lide paa!

Pris være den Ene, som fast vil staae,

Mens Bølgerne om ham bruse!