Folkevise
Ny Variant af et gammelt Thema
Ny Variant af et gammelt Thema
I danser os, Ridder’, igjen!
Danser og rider I aarlig hen:
I mindes os end!
Hr. Erik red sig i Kvelden ud;
Han beded de Dyr med Pil og Spjud.
I mindes os end!
Red han op under Lide,
Som Røgen drev saa vide.
Saae han en Dans over Hede;
Han glemte de Dyr at bede.
Der dansed Elver, men Maanen sken;
Væne var alle og vænest en.
Hun traad ham imod, hun bad ham brat
«Hr. Erik! dans du hos mig inat!»
«Ikke jeg maa det for mit Liv:
Mig bier hjemme min unge Viv!»
Minded hun ham for Mund og lo:
«Hav du nu den, du gav din Tro!»
Han red hjem over Enge;
Alle var Folk i Senge.
Han gik i Loft for sin Viv at staae,
Alt som hun sov paa de Bolstre blaa.
Hals hun havde som Nattens Sne,
Haar, var som tvundet Guld at see.
Længe stod han og tænkte ved sig:
«Kunde jeg bryde min Tro til dig?»
Han gik til Gluggen og ud han saae;
Saae han op til de Stjerner smaa.
Saae han op under Lide,
Som Røgen drev saa vide.
Saae han en Dans over Hede; —
Saa drog han sit Sværd af Skede.
Hjaltet sætte han for sin Fod,
Og Odden drak hans Hjerteblod.
I mindes os end!