Alt dækker Nattens vide
Slængkappe Land og Byer,
Ensomme Stjerner skride
Deroppe mellem Skyer.
Saa sløres de, saa lukke
Skybjerge for dem til;
Men atter frem de dukke —
Med samme Straalespil.
— Lær mig, I høie, rene
Stjerner paa Himlens Hvælv
I Natten at gaa ene
Med Lyset i mig selv!