†
†
Den lyse Skov om Fredriksborg
Har Nattefrosten voldet Sorg;
Den staaer med visne Kviste; —
Af den var han et ædelt Træ,
Der sank for Veirets Tag i Knæ,
Før Nogen ret det vidste.
Som den han bar en Vægt af Aar
Og sprang dog stadigt ud i Vaar
Paany med Blade grønne;
Som den var lyst og friskt hans Sind,
Fordi han drak sin Ungdom ind
Af samme dybe Brønde.
Det var det samme Foraarsvæld,
Som sprængte Bøgeknoppens Skæl
Og klared ham hans Øie,
Det var den samme Foraarsdrik,
Som gjorde stort hans Kunstnerblik
Og Bøgens Stammer høie.
Han var som Bøgen ved hans Hjem
Et rodstærkt Frilandstræ, skudt frem
I Skovens grønne Sale;
Det var den store, frie Natur,
Hvis Høstdags Moll, hvis Foraars Dur
Ham stemte til at male.
Hvert Skud i Danmarks Sommerkrands
Hans Lærer var i Farvens Glands
Fra Egen til Violen,
Og Lyset til sit Maleri,
Det tog hos dem han i det Frie
Saa varmt, det kom fra Solen.
Ja, Lyset! — Faa har dybt som han
Forstaaet, følt, — holdt fast paastand
Dets korte, fagre Drømme,
Tøsneens Glød en Foraarskveld,
Maisolens første Straalevæld
Paa Løvets Silkesømme.
Hvi skulde han da bort med Hast,
Mens end hans Haand var let og fast,
Hans Syn saalidet ældet?
Fik han da ikkun Bøgens Løn,
Der grønnes, voxer stor og skjen
For saa at blive fældet?
Nei; han var ei som Skovens Træ,
Der sank for Stormens Tag i Knæ
Og hugges op til Baalet.
En større Lov, der gjælder for
Hvert Livets Frø: excelsior!
Har ført ham nu til Maalet.