†
†
Høst det er, og Sangens Svaner
Løfte deres hvide Vinger,
Drage bort ad fjerne Baner,
Medens Luften om dem klinger.
Kastet er til Pilgrimsfærden
Fjederhammen, graa af Ælde,
Og til Flugt udover Verden
Løfter sig den nye med Vælde.
Som Svanen vugger sig paa Søens Vande,
Saa gled hans Sjæl ad Tonens Bølger hen,
Og mens de speiled tro hans Træk —igjen,
De speiled Hjemmets Luft og Hjemmets Strande,
Dets Sommersolhvervsnat, hvor Lyset end
Sin gyldne Bræmme slaaer om Skyens Rande,
Dets friske Bøg, som hvælver Skovens Gange,
Og Rosen, som han skyldte sine Sange.
Og hver en Røst fra Hjemmets Vang og Vænge
Klang efter i hans rige Tonestrøm,
Fra Lærkens Jubel over Kløverenge,
Der vækker Dagen af dens Morgendrøm,
Fra Bækkens Sølverharpe, blid og øm,
Til Høst-Nordvestens Greb i sine Strenge;
Det var den danske Jord, den danske Himmel,
Hvoraf han øste sine Toners Vrimmel.
Og skulde dette Sangens Væld,
Der sprang hos ham fra Gry til Kveld,
Ei flere Perler rumme?
Og skulde denne Tonebund,
Der var hans Væsens dybe Grund,
For evigt nu forstumme?
Nei; Kunsten er en himmelsk Magt,
Som hyller sig i jordisk Dragt
At gjæste vore Tage;
Den gaaer sin Korsgang Verden om,
Den peger did, hvorfra den kom,
Og vender did tilbage.
Den stiger kun besløret ned,
En Skygge af den Herlighed,
Den har hos Lysets Slægter,
Hvor ingen jordisk Splid er til
Imellem det, som Hjertet vil,
Og det, som Haanden mægter.
Kun Faa har fattet ret og kjendt,
Den er et Væsen, himmelsendt,
Der ei blandt os har hjemme;
Thi mangt et Blændværk uden Aand
Har gjøglet i dens Klædebon
Og laant dens Gang og Stemme.
Men Ære være ham, hos hvem den fandt
En Arne, hvor den paa sin Guldten spandt,
Et Hjerte varmt og rigt paa Godt og Sandt,
Hvorved den turde dvæle,
Og takket han, hvis Røst gav Klang og Mæle
Til, hvad den sagte hvisked ved hans Bryst!
Dog den, som engang blot har tømt en Drik
Af Kildens dybe Vande, — den, hvis Blik
Bag Sløret engang blot at skue fik
Hin Skjønhed uden Lige,
Han higed frem, kun frem mod Fredens Rige,
Mod Strømmens Udspring, Kunstens rette Hjem.
Høst det er, og Sangens Svaner
Deres hvide Vinger sprede,
Mens med floromvundne Faner
Mindet vogter deres Rede, —
Flye fra Nordens korte Sommer
Mod den Kyst, som Taager gjemme,
Did, hvor Vintren aldrig kommer,
Did, hvor Sang og Lys har hjemme.