†
†
Sangen var hans Liv og Lyst;
Sangen skal Farvel ham bringe,
Den, han af sit fulde Bryst
Lod saa tidt for Andre, klinge.
Tonens sølverrene Klang
Var den Skat, han om sig strøede
Den skal her for sidste Gang
Sprede Blomster for den Døde.
Var end Krigen selv hans Hverv,
Har han Døden tjent i Slaget,
Mellem Fjender lige djærv
Som hos os i Vennelaget, —
Freden har han dog havt kjær,
Livet, hvor det kraftigst rørtes,
Og bragt Livet med til Hver,
Hvor hans glade Stemme hørtes.
Og hans Stemme vil paany
I et større Chor sig blande,
Der, hvor alle Taager flye,
Som har mørknet her hans Pande,
Der, hvor ved hans Aandedræt
Brystet atter frit kan stige,
Og hvor Luften frisk og let
Strømmer over Fredens Rige.
Fred da være med din Aand,
Med dit Støv og med dit Minde!
Tag til Afsked af vor Haand
Denne Krands, som Toner binde.
Tak for Alt, hvad du os gav
Paa din Vandringsfærd hernede!
Den skal voxe paa din Grav
Og vor Hu den kjærligt frede.