Hvor Havegangen bøier
Ned mod den store Lind,
Af Asters og Levkoier
Er Veien snevret ind.
Og modsat dem er stillet
En Rosenbusk paa Luur,
Der som en Skjæbne drilled
Os paa vor Aftentour.
Thi naar dens Plads vi naaede,
Hang stadigt Noget fast,
Saa vore Tankers Traade
Paa Rosentornen brast.
Og derfor gik vi Fasters
Rabatter altfor nær,
Saa Snese Sommerasters
Tilsatte Livet der.
Hiin Aften kun, du veed nok,
Da Luften var saa varm,
Da var os Gangen bred nok,
Da gik vi Arm i Arm.
23/11 73.