Om Lyset vil jeg synge!
Om Lyset, der sig tænder
I Vaarens Høieloft, naar Vintren ender, —
Hvis milde Kys forynge
Hver Urt, som Taarer tynge,
Hvis Tryllemagt hver liden Spire kjender, —
Hvis Glans om Jorden spænder
Sig som et Dronningsmykke,
Hvis Straaler Sporet træde
Selv midt i dybest Skygge
Og byde Gren at knoppes, Fugl at bygge.
Om Lyset vil jeg kvæde,
Der sænker sig fraoven
Med Sommerlykkens Mildhed over Skoven,
Der væver Straaleklæde
Om Nattens Taagesæde
Og pløier Mulmet op med Gyldenploven, —
Der vinker frem af Voven
Vandliljens Knopper pure
Og lader Roser leire
Sig trindt i hver en Fure,
Mens Sangen fylder alle Sommerbure.
Ja, Lyset vil jeg feire,
Der sænker sig i Sjæle
Og giver Haabet Flugt og Drømmen Mæle,
Med Tro, at det vil seire
Og Taagerne bortveire,
Hvis tunge Kappe Livets Spirer fjæle.
Lad, hvo det lyster, knæle
Ved Mørkets Gudehove
Og deres Tomhed prise,
Lad, hvo det lyster, sove
Med aabne Øine, — jeg vil Lyset love!
Flyv som min Kampdevise,
Flyv Lyset høit imøde,
Canzone, flyv, og lad din Tunge gløde!