En Engel har rørt din Pande
Paa sin Flugt med en Liliegren;
Hvad kunde den ellers danne
Saa lys, saa skjær og saa ren!
Og Duggen i Liliens Bæger
Har givet dit Øie dets Skin;
Hvad er det vel ellers, som kvæger
Og spreder Lys i mit Sind!
Og en Rose fra Himlens Have
Har svævende rørt din Mund;
Hvor fik den vel ellers den Gave
At aande mig karsk og sund!
Christ signe din Mund og Pande,
Dertil dine Øine to;
De lærte mig troe paa de Lande,
Hvor Blomsterne feirest groe!