Ernst von der Recke (1848–1933)

Om Damerne saa tidt vi sang,

At knap vi bor os skamme;

Hvad om vi tog os for engang

At synge om vor Amme?

Hin sorte Skole, som af Blæk

Og Sværte Melken blander,

Men dog i fire Sekler kjæk

Bar Lysets hvide Banner.

End snoer om den sig Foraarsløv,

Skjøndt den fra ung blev gammel;

Lad være den kan huse Støv

Og stundom gjemme Skrammel:

Philosophien, tandløs, graa,

Sees end som Portnerkjælling

Og rører, fredlyst i sin Vraa,

Af Alt sin Sulevælling.

Men andre Børn er voxet op,

Hvis Blik af Ungdom lue,

Der storme vil hver Klippetop,

Som lover større Skue, —

Der søger ei blot Tidsfordriv

For orkesløse Kræfter,

Men høine vil det tunge Liv

For dem, som sakker efter.

Endnu som fordum Skolen staaer

Og kaster Skin om Lande

Og ruster Snekker ud, som gaaer

Mod nye, fjerne Strande.

Vor egen Baad, vi takke for,

Den lod af Beding rende,

Og den vil sende fler, naar vor

Er hugget op til Brænde.

Men end vor Skude duer, kan hænd’s,

Til en forlænget Reise;

Ei er vi selv paa Kræfter læns

Og vil ei Nødflag heise.

End kan vi, mens vi holde Ror,

See frem som Ørn mod Solen

Og stikke ud en Skaal, en stor,

Paa Dækket her for Skolen.