†
†
Rimtaagen ruger om Lundens Træer,
Frostdækket lukker for Bæk og Kjær,
Og Julelysene tændes;
Dog mens vi knuges af Vintrens Ban,
Er han gaaet bort til det fjerne Land,
Hvor Is og Taager ei kjendes.
Han vidste Maalet; ham ængsted ei
Den skumle Port og den mørke Vei,
Han turde med Haab den træde;
Han vidste en feirere Urtegaard,
En lysere Sol og en bedre Vaar
End dem, som er end vor Glæde.
Nok havde han gjort til at mindes her
Paa den Plet Jord med de grønne Træer,
Han elsked, — den lille, lave;
Nok havde paa den han sin Rigdom ødt,
Nok havde han over den Blomster strøet
Fra sin Digtnings frodige Have.
En Have var den som Bøgen grøn,
Saa frisk som Vaaren, saa farveskjøn
Som Alhambras prangende Haller,
Hvor dog fra hver Væg det hellige Ord
Midt i den brogede, gyldne Flor
Til Bøn de Troende kalder. —
Ung sad han engang i sit Digterslot,
Saa rig han tyktes som nogen Drot;
Hvo kunde ham Mer forlene?
Hans Hal var tækket med Sangens Guld,
Hans Skat var af Lunets Perler fuld
Og Tankernes ædle Stene.
Dog gjennem de brogede Ruders Giar
Saae han i Natten en Stjerne klar
Oprunden af Osterlide;
Det var den samme, som Viismænd saae
Engang med Glans over alle staae
Paa Himlen ved Juletide.
Som hine Konger af østerland
Han droges af den mod en ukjendt Strand
Fra Hvilen paa Sangens Throne;
Den tyktes ham Mer end Alt paa Jord,
Den hylled hans Sjæl i sit Straaleflor
Og stemte hans Sangbunds Tone.
Saa vandred frem han ad Veien lang
Med freidigt Sind og med freidig Sang
Mod Stjernen, som leded trolig;
Han saae den straale som aldrig før
Og standse over en tillukt Dør;
Den bød, og han fulgte rolig. —
Rimtaagen ruger om Lundens Træer,
Frostdækket lukker for Bæk og Kjær,
Og Kirkeklokkerne runge;
De bære vidt over Landet ud
Til Hver, som sørger, et Julebud,
Det gamle, det evigunge.
Mens Sneen drysser fra Skyens Graa,
Og mens ved en aaben Grav vi staae
Vi veed, naar vi see den lukkes,
At han, som hos os ei mer er Gjæst,
Gik ind til den store Julefest,
Hvor aldrig Lysene slukkes.