Mens Lundens Skygger sig brede,
Og Sangeren søger sin Rede
Bag Løvets luneste Gjern,
Til dig mine Tanker stunde
Som Trækfuglen mod sit Hjem.
O, kunde paa Slummerens Bølge
Min Sang som en Terne følge
Din Snekke til Drømmens Kyst
Og for dine Fødder sprede
En duftende Blomsterhøst!
O, turde jeg sætte dig Stævne
Og kunde min Længsel nævne
I Drømmens straalende By;
Thi kun i Drømmenes Verden
Finder jeg Mod paany.
Min Elskov er Natviolen,
Der sænker sit Blik for Solen,
Men folder sig ud mod Nat,
Og spreder for Vind og Vove
Uændset sin rigeste Skat.
11/5 73.