Grav mig en Grav ved Stranden,
Hvor Stormens Aander boe,
Høiest paa Bakkeranden,
Hvor intet Træ kan groe, —
At ingen Rod skal finde
Skjult til mit Hjerte Vei,
At intet Løv skal skinne
Grønt paa min Grav i Mai.
Thi hvis et Træ vil skygge
Ved Løvspring for mit Støv,
Og hvis en Fugl vil bygge
Sin Rede bag dets Løv,
Da vil den kunne melde,
For hvem min Sang var stemt,
Og høit et Navn fortælle,
Som jeg har dybest gjemt.
24/2 75.