Mig synes, jeg drev paa Havet
I Mulm og Søgang og Nød,
Og ønsked min Sorg begravet
I Bølgernes kolde Skjød.
Jeg drev i Mørke paa Havet.
Mig synes, jeg sprang fraborde
For strax at ende min Harm,
Og vidste knapt, hvad jeg gjorde,
Før jeg fandt mig ved Havfruens Barm —
Jeg styrted mig selv fraborde.
Mig synes, jeg greb en Planke;
Men Mindet mig heelt forlod,
Til jeg vaagned op mellem ranke
Søiler, her, ved din Fod —
Mig synes, jeg greb en Planke.
Omkring mig er Lys og Varme,
Jeg hører din blide Røst;
Men Havfruens kolde Arme
Føler jeg skjult om mit Bryst.
Omkring mig er Lys og Varme.
Men blot jeg vil Haanden strække
Imod dig, der, hvor du staaer,
Saa glider hun mellem os begge,
Kold, med det drivende Haar —
Blot jeg vil Haanden strække.
16/2 75.