I.
Holm ved Havn, vort Riges Fæste,
Danmarks gamle Borg!
Gjern for Minder, vore bedste;
Længe dog vor Sorg:
Som du stod, en Tomt tilbage,
Har du stum mod os ført Klage,
Meldt med Blu, hvad du med Ære
Var og burde være:
Her lod Absalon fra Grunde
Værnet stige frem;
Her et halvt Aartusind funde
Danmarks Konger Hjem.
Her de hørte Kaldet lyde,
Bud til den, som skulde byde;
Her de Baarne steg paa Thronen,
Tog og lagde Kronen.
Her en Adels Trods dem trængte,
Lænked d’eres Haand;
Her i Nødens Stund de sprængte
Selv det haarde Baand.
Her den stolte Enevælde
Lod med Pragt sin Høisal tjelde;
Her som Lov fra Slottets Tilje
Lød den Enes Vilje.
Christiansborg, af Høihed smykket,
Stod dog du for Fald?
Har for sidste Gang du hygget
Konger i din Hal?
Svigte saae du Vagt og Kure,
Sprænges saae du dine Bure
Og den røde Hane gale
Over dine Sale!
II.
Stig med Kraft af Døde,
Christiansborg, igjen!
Se et Gry i Møde,
Natten svinde hen!
Stig af Glans omstraalet,
Stærk og vid af Fang,
Phønix lig af Baalet
Nu for anden Gang!
Her, hvor Stortid ligger
Fjælet i din Krypt,
Skal igjen en sikker
Grundsten lægges dybt.
Atter skal sig taarne
Muren stærk og tro;
Drot og Folkets Kaarne
Enigt der skal boe.
Høit som fordum kneise
Skal du over By;
Ikke blot dig reise
Kongeord paany:
Een ei Værket mægter
Mer paa dette Sted;
Denne Borg for Slægter
Bygger Folket med.
Bud skal atter lyde
Herfra over Land,
Ei et Tykke byde
Dog af enkelt Mand.
Drot og Folk vil mødes
Her med fælles Agt;
Lov og Ret skal fødes
Her i deres Pagt.
III.
Vær hilst, vor Drot, herinde
Hvor Du har Grunden lagt!
Et Spand af Tid vil svinde,
Før Hallen stander takt.
Men Stenen her til Trygge
Lagt midt i Tomtens Grus,
Den melder: Danske bygge
End enigt dette Hus.
Den Fest, som nu vi feire,
Skal vidne høit og grandt,
At her de skilte Leire
En fælles Hu forbandt.
Det Værk, man nu ei rokker
Forkynde som Symbol,
At end et Folk sig flokker
Om Danmarks Kongestol.
Gud signe Grund og Tinder!
Han bygge med derpaa,
At værdig sine Minder
Vor Borg maa gjenopstaae!
Han lade Taarnet stige
Med Hjelm i Skyen ind,
Han bygge Land og Rige
Og ene vore Sind!