Alt vandrer Maanen sin Vei i Kveld,
Ned rinder Duggen i Krat;
Nu ganger den lyse Dag paa Held,
Allerkjæresten min, Godnat.
Ret aldrig straaler saa klar som du
En Stjerne paa Himlens Blaa;
I Kveld staar altid til dig min Hu,
Naar Dagen til Ro mon gaa.
Hvor Solen drager i Vesten ind,
Af Havet i Favntag kryst,
Ret altid søger dig da mit Sind
Der, hvor der er mildt og lyst.