En Rosenkrands
Ritorneller
Ritorneller
Coupe d’Hébé med dit underskjønne Bæger!
Vær tryg, jeg rører ei din lyse Pande;
Det blotte Syn af dig mig vederkvæger.
Coquette des blanches! Jeg havde Lyst at møde
Dig i en Sommerkveld, naar Duggen falder,
Og see, om ei din Læbe kunde gløde!
Aimée Vibert, I kjønne smaa Noisetter!
Lidt mange er I; men I er saa søde,
At jeg gad gjerne været eders Fætter!
Mosrosenknop, Du søde lille Bolle,
Jeg vil saa nødig spaae dig altfor ilde;
Men blot dit Snøreliv maa kunne holde!
Tyrkiske Rose, jeg har Lyst at kysse
Din Purpurlæbes luehede Blade;
Men jeg er bange for, de alle drysse.
Knop af Provencerosen! Blot jeg vidste
At tyde ret dit Hjertes skjulte Tanker!
Imorgen maa det bære eller briste!
Klitrose med din tornbesatte Stengel
Og med dit ængstelige: »Rør mig ikke!«
Hvor deiligt lige op og ned, min Engel!
Kjønne, naive lille Maanedsrose,
Jeg seer sletikke paa, hvad du bestiller;
Staa du kun rolig med din Skolepose!
Persian yellow, jeg er ikke sikker,
Trods disse mange Torne, du mig viser,
Om det er rigtigt Alvor, at du stikker.
Du, Beauty of the prairies, fremfor Alle
Fortjener vel at ydes Roes i Sangen:
Du bærer Blomster, naar de Andres falde.
La France, hvad skal de Krøller til i Panden?
Du har ei det aparte Væsen nødig:
Du har jo dog en Duft som ingen Anden!
Kjølige Unica, tør Ingen sole
Sig i din Naades jomfrurene Straaler?
Hvem har dog krøllet saa din hvide Kjole?
Knop af Baronne de Rothschild! Lyt til Sukket
Fra hele Ynglingskaren om din Throne!
Vær blot saa klog at holde Munden lukket.
Slyngrose, dig har Ingen Lov at glemme!
Du kneiser ikke rank blandt Bedets Roser,
Men smykker bedst det Huus, hvor du har hjemme.
La reine, du med dit violette Rosa,
Har Nogen forhen digtet til din Ære?
Jeg skriver meget før om Dig paa Prosa.
Du søde Maidenblush, som lidet skattes!
Er man som du kun sexten Somre gammel,
Har man, hvad mangen større Skjønhed fattes.
Louise Odier, vel værd et helt Bind Digte!
Din Skjønhed blegner i de Andres Straaler;
Men du er tro, naar alle Andre svigte!
Marquise de Briges! Har ingen Elskers Blikke
Dig sagt, du er den Skjønneste blandt Alle?
Du bøier Hovedet, — du veed det ikke.
Theerose med dit gyldne Hoved! Kjære,
Hvis du vil skjænke Morgentheen for mig,
Saa skal du først og sidst paa Listen være!
Baand, som den hele Krands til Et forbinder!
Umærkelig din Trolddom er og stille;
Den kjendes først, hvis den engang forsvinder!