Malurtblad, saa besk som intet andet!
Hver har vist fra først af dig forbandet,
Naar din Saft blev i hans Bæger blandet.
Dog, det er en Sandhed, som erkjendes,
Om alt Had med Kjærlighed ei endes,
At man dog til Bitterhed kan vænnes.
Muligt, at vi handler ei som Taaber,
Selv naar vi paa lutter Honning haaber,
Om vi vænner os til dig i Draaber!