Aldrig var jeg før saa sikker,
Aldrig før saa sund og stærk!
Af de brustne Traade strikker
Skjæbnen mig en Pandsersærk.
Mit er nu det hele, tomme,
Store, vide Verdensrum;
Vil et Hav imod mig komme,
Blæser jeg det bort i Skum!
Til den næste Styrkeprøve
Blev mit Mod af Intet skabt;
Det, som ingen Magt kan røve,
Har man først, naar Alt er tabt.
20/2 75.