En Nytaarsdrøm
(Til Tegninger af N. Wiwel.)
(Til Tegninger af N. Wiwel.)
Det var en Nytaarsaften,
Jeg vandred hjem alene;
Frostsneens Funker lyste
Henover Torvets Stene.
Ud fra en Sidegade
Der klang en Drengelatter,
Smaa Krudtpatroner knalded,
Glimted og sluktes atter.
Imens mit Blik paa Sneen
Fulgte de røde Gnister,
Forbi mig strøg en Gubbe,
Graaskjægget, mørk og bister.
Og under Kappefligen,
Som flagred lidt for Blæsten,
Bar han — — en Jydepotte?
Saa syntes det mig næsten.
Det fløj mig ud af Munden
— Kaad er jeg tidt, desværre —;
„Slaar De nu ogsaa Potter
Paa Døre, gamle Herre?”
Kun med et Blik han svared;
I det var sære Kræfter,
Som fik mig til at tie
Og følge langsomt efter.
Igjennem øde Gader
Med Sneens hvide Dække
Op mod vor Frue Kirke
Helt tause gik vi begge.
Den syntes sælsomt oplyst
Af Maaneglans forinden,
Og sagte Psalmetoner
Klang ud i Nattevinden.
Henimod Kirkedøren
Han skred med Panden bøiet;
Saa standsed han og fæsted
End engang paa mig Øiet.
Af Kappens Svøb en Urne
Vikled han ud med Lempe,
Og mens med Et han syntes
At voxe til en Kæmpe, —
Just som det første Tolvslag
Fra Klokketaarnet dirred,
Slynged han den mod Døren,
Saa Laas og Hængler klirred.
Men op fra Urnens Skjærver
Svang sig en Alfeskare,
Og en for en de kvidred
Mig til i Toner klare:
1. Jeg hedder Januar, — giv Agt! jeg blæser
— Hvis ikke Tonen i Trompeten fryser —
Den første Dans af det Program, I læser!
2. Jeg, Februar, — hør Klang af mine Bjælder!
Snart er det Karneval, hvortil jeg kalder,
Og snart en lystig Kanefart, det gjælder!
3. Jeg, Marts, jeg tænder Vaarens første Kjerter;
Jeg leger lidt med Ild af alle Sorter:
Paa Bal har jeg for Skik at tænde Hjerter!
4. Jeg er April; — mit Sind kan ingen raade!
Vent ei i lutter Solskin jer at bade;
For det kan hændes, at I saa bli’er vaade!
5. Jeg, Mai, — jeg holder først, hvad Marts har lovet,
Hjemfører Stork og Svaler over Havet
Og vækker alle Blomster, som har sovet!
6. Jeg er Skjærsommer! Se i Luften svømme
Smaaalfer klædt i Sommerfuglehamme;
Fang, om du kan, de gyldne Foraarsdrømme!
7. Jeg, Juli, holder Ferie paa Landet;
At angle Hjerter har jeg altid yndet;
Jeg har det hedt, og jeg gaar tidt i Vandet!
8. Jeg er August; jeg husker først paa Nytten:
Nu har vi sværmet nok i Sommernatten;
Tænk nu paa Korn i Laden, Smør i Bøtten!
9. Jeg er September: det mod Enden haster.
Mens i dit Skjød den gyldne Frugt jeg ryster,
Glæd dig ved Havens vilde Vin og Aster!
10. October hedder jeg. Det sidste Bæger,
Som Høsten skjænker, glimter gjennem Taager:
Tøm det i Farten som en lystig Jæger!
11. Jeg er November, jeg. Jeg sætter Kaasen
Mod Hjemmet sindigt, ler ad Blæstens Susen,
Imens jeg trøster mig ved Mortensgaasen!
12. Christmaaned er mit Navn. I Sneen træder
Min Fod; men over mig en Stjerne spreder
Sin Glans paa Minder og paa Barneglæder!
Tolvslagets sidste Toner
Endnu i Luften sitred;
Der stod jeg helt betagen
Og holdt mig fast i Gitret.
Den Gamle var forsvunden
Kirken var mørk og øde;
Først da forstod jeg rigtigt
Det sære Nattemøde.