Som Penelope jeg væver
Daglig paa det lange Lin,
Og jeg væver mine Minder
Ind deri som Tegning fin.
Gjennem alle gaaer et Billed
Med den samme Liliekind;
I dem alle er som Islæt
Savn og Længsel vævet ind.
Men den hele Væv jeg atter
Trevler op iløn ved Nat
For ved Gry igjen at tage
Paa det samme Arbeid fat.