Der straaler saa mangen Kjerte
I Himlens det høie Chor;
Naar Hjerte skilles fra Hjerte,
Falder en Stjerne til Jord.
End tændes af Stjerner klare
Vel tusind for hver, som faldt;
Før man faaer talt deres Skare,
Er Sorgernes Hær ei talt.
Og før den sidste fra Himlen
Falder som moden Frugt,
Før bliver i Menneskevrimlen
Elskovssorgen ei slukt.