Ernst von der Recke (1848–1933)

Fra Kongens Nytorv kom jeg;

Det rusked og det regned,

Og Alt for mine Blikke

Kun Graat i Graat sig tegned.

Som jeg mig hjemad skyndte

Og uden stort at sandse,

Streifed et Skjær mit Øie,

Som fik mig til at standse.

Det var et Blomstervindu,

Opfyldt af alskens Væxter

Fast som min Hjernekiste

Af Lassens tydske Texter —

En Katarakt af Farver

I Gyldengult og Rosa,

Som minded mig om Florens,

Bjergveien til Certosa,

Og midt deri en Gruppe

Orangeblomster hvide,

Som jeg dem saae i Udspring

Tæt opad Klostrets Side.

Fra dem fløi helt naturligt

Min Tanke til en Frue,

Saa lys og fin som denne

Orangeblomst at skue, —

En Blomst, ei mindre sjelden

I Danmarks Flor end denne,

Og hvem et Drag jeg gjerne

Af Florens’ Luft gad sende.

Af disse Spring i Tanken

Er denne Sending Følge,

Som skulde bringe til Dem

Af Sydens Luft en Bølge!