Jeg veed, at Timen stunder til,
Da du skal drage bort;
Min Drøm var lang; til Gjengjæld vil
Min Afsked blive kort.
Beseiret er min Styrke ei,
Den brydes ei ihast,
Og ingen Magt kan løse dig,
Naar jeg vil holde fast.
Men Livet har sin rige Høst
Mig bragt i fordums Tid;
Og jeg har ikke mere Lyst
At skylde det en Hvid.
Med denne Afsked vil jeg troe,
Jeg har betalt min Gjæld;
See mig i Øiet nu med Ro,
Og siig mig saa Farvel.
8/2 70.