Ligger jeg luunt for Anker,
Og veed I, jeg bringer et nyt
Fad Viin fra de capske Ranker,
Saa kom kun i min Kahyt.
Seer I mig fri af Skjæret,
Løber jeg godt i Havn,
Saa smid kun Hatten iveiret
Og raab Hurra for mit Navn.
Men seer I, der bliver Fare,
At ikke jeg naaer mit Maal
Og ikke kan Grunden klare,
Saa skaan mig for Klynk og Skraal.
Og gaaer jeg som andre Daarer
Tilbunds i Makrelernes Flok,
Saa spar jere salte Taarer;
Havet kan være mig Nok.
10/3 75.