Denne Race med Gevirer,
Underholdt for Statens Regning,
Som vor Dyrehave sirer
Og til Løn faaer god Forpleining, —
Dette Hold i vore Skove,
Dyr med sexten Ender somme
Og med smukt lakerte Klove,
De er ellers ganske fromme.
Men naar de ta’er paa at elske,
Naar de sværme, — Fanden ta’e dem!
Saa er de complet rebelske,
Og saa holder jeg mig fra dem.