Fyrstinde, see! Jeg lader en Sonet,
Et Tankeslot af Lampens Aander bygge,
Og Phantasiens Guld skal Værket smykke
Fra Soklen til den slanke Minaret,
Og Søilegangen være fri og let,
Og Kuplen som et Digt af Lys og Skygge
Skal hæve sig, som en befriet Psyche,
Som Brystet hæves i sit Aandedræt!
Men du, som midt i Værkets Glands og Fylde
Er Sjælen, Tryllekraften, Arbeidslysten,
— See! færdig er min Bygning ei endda:
Et Vindve lades ufuldendt mod Østen;
Fuldendelsen jeg ene dig vil skylde,
Byg du Paladset færdigt med dit Ja!
28/1 71.