I.
Over Himlen Skyer jage, store, tunge, sønderpaa;
Deres Tog faar aldrig Ende, hvad end Vinden skynder paa.
Saadan vexle der kun tunge Tanker i mit Sind inat,
Og det bliver Graaveirssange, hvert et Digt jeg nynner paa.
II.
I Granatens Frugt der gjemmes vel de hundred Kjerner smaa,
Og paa Himlens vide Tæppe er der tusind Stjerner smaa;
I min Elsktes lille Hoved er af Luner mange fler,
Og endda er hun dog sødest iblandt alle Terner smaa!
III.
I Sorg hos dig miri Tanke sjeldent havne kan;
At dele Sorg med dig, hvad mon det gavne kan?
Men har jeg Medgang, Elskte, søger Tanken dig,
Og naar jeg jubler, da først ret jeg savne kan.
IV.
Kort har fra Sommer og til Høst vi hen,
Langt er fra Høst til Somrens Lyst igjen.
Kort er fra Lykke vel til Sorg vor Vei,
Men lang fra Sorrig og til Trøst igjen.