De røde Roser i Lunden staae
Og blomstre for Vind og Veir;
Jeg veed mig for alle Blommer smaa
En Jomfrurose fuldskjær.
Som Rosen sender sin Duft omkring,
At Alle den lejende maae,
Saa drager hun om sig en Tryllering,
Der Ingen ifra kan gaae.
Hun taler og leer af Hjertensgrund,
Som Lærken synger sit Kvad,
Og Ordene falde fra hendes Mund
Som Duggen fra Rosens Blad.
Ihvor hun gaaer i den grønne Mai,
Der blegne alle Blomster smaa;
Men hvor hun vandrer ad ødest Vei,
Der tykkes mig Roser staae.