Elskede, hvis du sover,
Vugget paa Drømmens Vover,
Som Liljens lukkede Bæger,
Vugget ved Skovens Rand,
Hvis hvilende Renhed præger
Søens det dunkle Vand, —
Min Sang vil paa lydløs Vinge
Sig over dens Bølger svinge
Og se af dens rolige Vande
Dit Billed straales igjen
Som Liljens blomstrende Pande
Af Voven, der glider hen; —
Min Sang vil kredsende vaage,
Vil som en vingelet Maage
Tyst over Vandene seile,
Forsølvet af Maanens Strøm,
Og kun som et Luftsyn speile
Sin Flugt i din lyse Drøm!