Jeg gad byde dig det Bedste,
Hvad der i mit Hjerte boer;
Men det Bedste og det Værste
I min Sjæl faaer aldrig Ord.
Begge Ting er kun som Farver,
Himmellys og Afgrundsglød,
Og jeg selv Beskuer af dem,
Snart i Lykke, snart i Nød.
Og saatidt jeg vil dem male,
Kommer Sproget mig tilkort.
Hvad jeg dig i Rhythmer byder,
Det er alt en Mellemsort.