†
†
Den store Klokke over Landet ringer,
Vidt svæver Klangen ud fra Ø til Ø;
Et Navn, et stort og elsket, i den klinger —
Har vi mon glemt, han fødtes til at døe?
Som med et Pust af hvide Maagevinger
Saa svang den lyse Aand sig over Sø
Saa stille, som en Blomst mod Aften lukkes,
Og som en Stjernes Glimt i Vesten slukkes.
Men vidste vi end grant, hvad der er villet
Med, hvad engang i Tid og Rum blev skabt,
Det falder tungt at vide dette Billed
Af Herlighed for vore øine tabt, —
Ham, der os aldershvid for Øie stilled
Hin Sjælens Vaar, hvor Vexel kjendes knapt,
Hvis Liv, som næsten spotted al Erfaring,
For os var Noget af en Aabenbaring.
En Aabenbaring var det af det Bedste,
Vort Væsen kalder Sit, i Skjønheds Dragt,
Der syntes Jern-Aarhundredet at gjæste
For end at minde det om Aandens Magt.
Hans Liv var et, som peged mod et næste,
Skøndt her et Under alt af frodig Pragt;
En Høisang var det selv til Livets Ære,
Der meldte lydt, hvad Alles burde være.
Det var, som traadte der i ham for Dagen
Et Glimt af Verdener med fremmed Skjær,
Som drog og fængsled, og som man betagen
Af Undren, fast med Andagt, traadte nær.
Det var, som hver en Mislyd var forjagen
Fra Harmonien, som man følte der,
Som mellem Alt, der kriges paa vor Klode,
Kun Lys og Fred i denne Storhed boede.
En Konge hused i den ædle Bolig,
Som blomsterdækt idag blev sænkt i Grav,
En Konge i sin Kunst, der røgted trolig
Den Arv, han fik, og mindre tog end gav;
En Konge i sit Væsen, stor og rolig,
Som førte ubestridt sin Herskerstav;
Selv naar i Storm hans Tonehav sig reiste,
Høi som en Konge over det han kneiste.
Lig Oldtidskæmpen, der var Drot og Gode,
Var selv han Præsten i sin Helligdom;
Saa gik han forrest, fast i Alt, han troede,
Sin Høitidsgang og saae sig aldrig om:
Urørt af Pris og Hyldest som af Mode
Han stod for Folket, som til Templet kom,
Og bygged det af Toner Himmelstiger
Til fjerne, underfulde Skjønhedsriger. —
Mon hine Viismænd, af hvis Mund vi hørte,
At i Naturen ingen Kraft forgaaer,
Kan troe, at den, der i hans Sjæl sig rørte,
Var mindre end det Vindpust, der bestaaer?
At det i ham, der tusind Andre førte
Til Høider op, hvor selv de aldrig naaer, —
At det var Blændværk og Bedrag i Grunden?
Vi veed det: kun for os er han forsvunden.
For os den store Harpe er forstummet,
Som gjennem Slægter over Norden klang;
End dirrer Lyden længe gjennem Rummet
Og søger ham forgjæves paa sin Gang.
Tak skee ham for alt Skjont, vi har fornummet
Ved ham, til sent han sang sin Svanesang,
Guldaldrens Sidste og vor sidste Store; —
Med ham er et Aarhundred stedt til Jorde.