Sophia Amalia
(En Protest)
(En Protest)
To Kvinder, begge af høibaaren Æt,
Man nævner i samme Aandedræt
Og glemmer dem ingensinde;
Men Eftermælet har ulige delt:
Den kronede Dronning forglemmes helt
Over Taarnfangens „Jammers-Minde ”.
Vist var hun Barn af en haardere Tid,
Vist kunde hun været skaansom og blid
Og ringere Gjengjæld øvet,
Maaske ved Høisind beskjæmmet den,
Som sikkert, saalænge hun evned end,
Gad traadt hende selv i Støvet.
Hvo mægter vel nu at dømme derom?
En Større maa fælde den sidste Dom
Mellem hine to stærke Kvinder,
Som, begge rundne af Fyrsteblod,
Med lige Stolthed og Kløgt og Mod
Stredes paa Samfundets Tinder.
Men Eet skal mindes: Mens Ulfeldts Viv
Med dem, som forraadte Danmarks Liv,
Tog Ly af Svenskernes Hære,
Mens Kongen selv, som en jaget Fugl,
Knap vidste for sig og sin Mage Skjul,
Var hun, hvor hun burde være.
Det skal ikke glemmes, at hun holdt Stand
Med den, som tro imod Krone og Land
Valgte at døe i sin Rede, —
At en tydskfødt Dronning var Danmark god,
Mens Børn af dets eget, ædleste Blod
Som Fjender imod det strede.
Det skal ikke glemmes, hin Vintertid,
Da kun Kjøbenhavn var Danskens Lid
Og Danmark inden dets Volde,
Hin Tid med Blod- og med Flammedaab,
Saa fuld af Nød og saa tom for Haab,
At Manges Hjerter blev kolde, —
Hin Stund, til det sidste Terningkast,
Da Riget Carl Gustav af Haanden brast
I Stormen og Nærkampsgløden, —
At da red hun, mens Kuglerne sang,
Mellem Mænd paa Volden sin modige Gang
Og lærte dem trodse Døden.
Og grønnes efter tohundred Aar
For Danmark endnu en nyfødt Vaar,
Mens end vi som Danske kjendes,
Og vaier end Flaget for Mænd idag
Med Villier og Tro paa Danmarks Sag,
En Part af Æren er hendes!