Ernst von der Recke (1848–1933)

Saa sidder, hjemvendt nu fra Strid,

Han atter blandt os bænket,

En Helt, hvis Manddom ingen Tid

Og intet Sted har lænket, —

Hvis seige Kraft gav aldrig Kjøb,

Hvis Øie uforskrækket

Har klaret Bramaputras Løb

Og Indus’ Kilder rækket.

Men lyse lad hans Forskerfærd

I Tale og i Skrifter;

En Sang skal ikke prøve her

At tælle hans Bedrifter:

Med den vi hylde bedst en Mand

For, hvad som Mand han øved,

Hvad mer end Is og Ørkensand

Hans «karlahjerta» prøved.

Af hvide Pletter paa vort Kort

Vi stadig færre møde;

Men Snese af dem veg kun bort

For Pletter, som var røde.

Held ham, som gik sin Vei med Mod

Mod Maalet sikkert rettet,

Men aldrig med en Draabe Blod

En vunden Seir har plettet!

Held ham, der, som i Farer svøbt,

Har forsket vidt vor Klode

Og aldrig har som Forsker kjøbt

Det Sande for det Gode!

Som Pligt og Ret med Kløgt og Taal

Har skinnet om hans Fane,

Saa skrive de hans Eftermaal

Ved Enden af hans Bane!