I kalde mig op til Kamp af min Døs?
Aner I Alt, hvad jeg lider
Ved her at sidde som ørkesløs,
Imedens min Fylgje strider?
Derude strider en Bamse bold
Med tusind Kæmper og Dværge;
Jeg sidder stille med Hjelm og Skjold
Og ledigt hvilende Værge.
Der raser en Kamp om Hallens Dør
Under den natdunkle Himmel;
Gjengangerskarer, jeg kjendte før,
Hvirvles i kæmpende Stimmel.
Skyggehære med Runeslag,
Fylker af dødblege Minder
Tumles i Storm om Husets Tag,
Grammere end jernklædte Fjender.
Kald mig ikke; — usynlige Baand
Holde mig bunden og bastet;
Løfter jeg selv til en Kamp min Haand,
Da veed jeg, mit Lod er kastet.