Ernst von der Recke (1848–1933)

Flok dig, vor Skare, ved Festsangens Toner,

Den, som tidt har lydt fra vort samstemte Chor,

Snart paa et Hvil under Skovtræers Kroner,

Snart naar ved et Fad vi os bænked om Bord!

Klang den for Andre endnu ingen Sinde,

Een Gang skal dem om Mesteren den minde,

Ham, som vort Feltraab først med den os gav,

Ham, som os endnu maner fra sin Grav:

      «Sancta Cæcilia! ene dig til Ære

      Altid vor Stræben skal være!»

Selv var han veikjendt, hvor hun havde hjemme,

Selv af hendes Himmel han Vielsen fik;

Selv har som hun ved den himmelske Stemme

Lyttende han vendt mod det Høie sit Blik.

Slog end hans Kunst sin Rod i vore Skove,

Svam som en Blomst paa Gurresøens Vove,

Kransede tro hans Modersmaal i Nord, —

Tro blev den og den Ed, han hende svor:

      «Sancta Cæcilia! ene dig til Ære

      Altid min Stræben skal være!»

Hil da det Maal, som med Løftet han satte,

Hil med det hans Navn paa hans Hundredaarsdag,

Hil ham for, hvad han har lært os at skatte,

Kunsten, han bar frem under seirende Flag, —

Kunsten, hvis Andagt samler os til Enhed,

Den, som til Pryd har kun sin høie Renhed!

Hil ham for Huset, han den her har bygt,

Fast som det staaer, med Helgennavnet smykt, —

      Sancta Cæcilia! Ogsaa ham til Ære

      Sangen iaften skal være!