Nu tændes Stjerner i høien Sal,
Og Duggen falder i dyben Dal.
Paa Enge haver sig Blomsten lukt;
Bag Lindens Grene er Lyset slukt.
I Buret hisset bag Lindens Gren
Blomstrer en Lilie feir og ren.
Derinde hviler saa væn en Mø;
For hende mig lysted leve og døe.
Hun sover paa Bolstret hvid og skjær;
Vel gad jeg sove den Jomfru nær.
Imorgen vaagner hun lys og varm;
Vel gad jeg vaagne i hendes Arm.
Dog aldrig rækker mit Mod saavidt,
At jeg tør nævne min Længsel frit.
Kun Natten med alle dens Stjerner smaa
Har hørt, til hvem mine Tanker staae.
Og førre faaer jeg dens Stjerner i Haand,
End jeg kan vinde den Lilievaand.