Over Marken falder Taagen,
Ned paa Ruden blinker Stjernen,
Og jeg aabner Havelaagen
For at lufte ud i Hjernen.
Der i Vest for Øiet findes
Samlet Jupiter og Venus,
Og de faae mig til at mindes
Stjerner af en anden Genus, —
Stjerner, der som hine Vrimlen
Af de mindre Lys fordunkle;
Modsat deres Plads paa Himlen
Begge Dioskurer funkle, —
Parret, der som Skytspatroner
Skipperen mod Havsnød værner;
— Ak, i alle Professioner
Har man denslags Tvillingstjerner