Hvad jeg sagde? — Selv jeg ikke
Aner, hvad det var for Bryg,
Mens jeg nogle Øieblikke
Stjal mig bag din Stoleryg.
Thi da jeg mig fremad bøied,
Standsed Blikket i sin Flugt,
Og forlokket fulgte Øjet
Halsens bløde Svanebugt.
Over den et Skjær sig vugged
Som et Gry paa Himlens Band;
Alt mit Syn, min Tanke dukked
Ned i dette Morgenland, —
Og som Skred, naar først de rulle,
Mine Øine gled og gled
For i denne løndomsfulde
Rosenkløft at synke ned —
Da med Et i Speilet malet
Du vor lille Gruppe saae,
Sænked Brynet, samled Shawlet
Med et sagte: „Skam dig, gaa!”