Bryd frem, Kjærminder, af Knoppens Favn,
Violer og gule Ranunkler!
Spring ud, I Bøge, i Ringens Navn,
Som her paa Fingeren funkler!
Nu blomstrer min Rose, nu grønnes mit Haab,
Min Sangfugl løfter sin Vinge;
Alverden skal dele Foryngelsens Daab,
Alle fængslede Kilder skal springe!
Det er Salomons Ring, som jeg løfter her,
I skal høre det, Høider og Dale,
Høre det, Smaastjerner, een og hver
I Himlens fjerneste Sale!
Saa kom, Zephirer! Fei Himlen klar!
Spring ud nu, I Markens Blommer!
Det er Salomons Ring, jeg paa Haanden har,
Spring ud i min Kjærligheds Sommer!
1867.