I Kirken er der en Pille,
Husker jeg, Altret næst;
Der vil jeg i Skjul mig stille
Og see paa den hele Fest.
Paa Pigernes Søndagsmantiller
Og nyeste Form af Hat,
Paa Brudeparrets Familier,
Som Fronten har tæt besat.
Paa Brudgommens Fjer og Kaarde
Og paa hans Ordener to,
Paa Brudens Erindringstaare
Og hvide smaae Atlaskes Sko.
Der vil jeg aarvaagent høre
Paa Parrets og Præstens Ord
Og Vished faae af mit Øre,
At Ingen hun Troskab svor.
Og see deres Pagt velsignet
Af Præsten med udstrakt Haand,
Og høre den sammenlignet,
Om muligt, med Rosenbaand.
Og da vil jeg knæle i Vrimlen
Med dem, som for Altret staae,
Og sende min Bøn imod Himlen,
Og see, hvo der høiest kan naae.
Naar saa han tilsidst siger »Amen!«
Og ønsker dem Fryd og Held,
Da styrt over Hovedet sammen
Og knus dem, du gyldne Capel!
18/10 73.