Kalliope
→
Digtere
→
Peder Syv
→
200 Viser om Konger, Kæmper og andre
(1695)
→
Peder Syv
(1631–1702)
Værker
Digttitler
Førstelinjer
Henvisninger
Biografi
Søg
200 Viser om Konger, Kæmper og andre
(1695)
Approbatio
—
Hans Husvig Bircherod
Charlotta Amalia
—
Peder Syv
Frue Sophia/
—
Anders Sørensen Vedel
Fortale
—
Peder Syv
Nogle Gamle og sære Ord/ som i denne Visebog findis
—
Peder Syv
Første Part
Den første Part af denne Vise-Bog
—
Anders Sørensen Vedel
I.
Danske Kongers Nafne og Tal
—
Anders Sørensen Vedel
II.
Hertugen reed fra Colding
III.
De Longobarders Udgang af Danmarck
IV.
Langbeen Risers og Tidrich Berlandsens Kamp
V.
En Vise om de fornemste gamle Kæmper/ og om Sivard Snaren Svends Kamp med Herr Humble
VI.
Om Grefve Guncelin/ hvorledis hand slog Lilventin ihiel/ og ofvervant Herr Ifver Blaa/ og fick hans Søster Salenta/ og giorde siden et merckeligt Kæmpe-Bryllup med hende
Tre Viser om Frue Grimild og hendis Brødre
—
Anders Sørensen Vedel
VII.
Den første Vise om Frue Grimild og Helde Hogen
VIII.
Dend Anden Vise om Frue Grimild og hendis Brødre
IX.
Dend Tredie Vise om samme Grimilds Forræderj imod sine Brødre
X.
En Vise om Mester Hildebrand
XI.
Ulf van Jern
XII.
Sterck Tidrick og Olger Danske
XIII.
Løwens og Kong Tiderichs Kamp imod Lind-Ormen
XIV.
Burmand og Olger Danske
XV.
Bermerijs og Orm unger Svend
XVI.
Svend Vonved
XVII.
Sivard Snaren Svend
XVIII.
Mimmering Tandt
XIX.
Berner Riis og Orm unger Svend
XX.
Hvitting Helfredsøn og Isald Konning
XXI.
Liden Grimmer og Kamper af Birtings Land
XXII.
Tord af Hafsgaard og Tosse Grefve
XXIII.
Alf i Odderskier
XXIV.
Svend Felding
XXV.
Svend Felding fører Dronning Judte ind i Danmarck
XXVI.
Her Ribolts Kamp med Dragen og Aller hin stærcke
[Afslutning på første part]
—
Anders Sørensen Vedel
Den Anden Part af denne Vise-Bog
I.
Eline Bondens Hustru af Villenskof
II.
Germand Gladen Svend
III.
Verner Rafn
IV.
Dalby Biern
V.
Hedebyes Giengangere
VI.
Rosmer Hafmand
VII.
Den Anden Vise om Rosmer Hafmand
VIII.
Den Tredie Vise om Rosmer Havmand
IX.
Elver Høy
X.
Saa vinder den Svend sin Jomfru
XI.
Grefvens Daatters af Vendel ulyckelige Giftermaal
XII.
Erland Kongens Søn tager Eline unge Arrelvolds Moder til Egte
XIII.
Orm unger Svend
XIV.
S. Oluf Konning i Norge
XV.
En anden Vise om St. Oluf Konning i Norge
XVI.
St. Knud Konning udi Danmarck
XVII.
St. Knud Hertig
XVIII.
Kong Erich Emune og Sorte Plog
XIX.
Herr Tidmand
XX.
Unge Svercke/ Konning udi Sverrig
XXI.
En unger Frøicken føres af Danmarck til Sverrig
XXII.
Konning Valdamar afferdiger sine Legater efter Dronning Dagmar
XXIII.
Dronning Dagmars Hiemferd til Danmarck
XXIV.
Drottning Dagmar spaaes af en Haffrue/ at hun skal døe udi Barnfødsel
XXV.
Dronning Dagmars dødelige Afgang
XXVI.
Dronning Berngerd
XXVII.
Konning Waldemars Fengsel
XXVII.
S. Erich Konning udi Danmarck
XXIX.
Den første Vise om Marsk Stig Anderssøn/ Hvorledis at Konning Erich Glevping besof hans Huus-Frue/ udi midlertid/ at hand var udi Sverrig i Leding
XXX.
Den Anden Vise om Herr Marsk Stig/ hvorledis hand paa Viborg Lands-Ting gaf Kong Erich Sag/ at hand hafde Voldtaget hans Huusfrue/ og derfore opsagde hannem all Huldskaf og Mandskaf
XXXI.
Den Tredie Vise om Marsk Stig/ hvorledis hand slog Konning Erick ihiel i Finderup
XXXII.
Den Fierde Vise om Marsk Stig/ hvorledis hand med sin Anhang drager ind paa Hielm/ og bygger der et Slot/ hvis Grundvold sees der endnu paa denne Dag
XXXIII.
Den Femte Vise om Marsk Stigs Døttre
XXXIV.
Den Siette Vise om Marsk Stig
XXXV.
Den sivende Vise/ hvorledis Ranild blifver udlegger med sin Festemøe Algrefvens Daatter
XXXVI.
Den Ottende Vise/hvorledis Ranild Jonsøn steylis for Roeskilde
XXXVII.
Dronning Ingeborg/Erick Menveds
XXXVIII.
Konning Erick tog ind udi Meckelborger Land
XXXIX.
Kong Byrge i Sverrige lader tvende sine Brødre svelte ihiel udi Fengsel
XL.
Kong Hogen Hogensøns dødelig Afgang udi Kirckevog paa Ørcknøe
XLI.
Grefve Gert af Holsten blifver slagen af Her Niels Jepssøn udi Randers
XLII.
Herr Niels Bugge blifver slagen imod Kongelige Leide
XLIII.
Kongens Søn af Engeland
XLIV.
Dronning Margrete Waldemars Daatter/ ofvervinder og fanger Konning Albret af Sverrige
XLV.
Konning Christoffer nedlegger de oprørske Bønder udi Nørre Jutland
XLVI.
Konning Christian den Første blifver Herr Jfver Axelsøn vred/ for sin Ustadighed
XLVII.
Konning Hans fæster Fræcken Kirstine/ Churførstens Hertug Ernstis Daatter af Saxen
XLVIII.
Konning Hans drager ind i Dytmersken/ og mister et stort Antal Krigs-Folck
XLIX.
Konning Christian den Fangen
L.
Konning Friderich den Først annammes efter Kong Christian II. til Konning udi Danmarck
LI.
Konning Christian III. veljes til Konge udi Danmarck/ og fordrifver med stoer Lycke Grefve Christoffer af Oldenborg/ med sine Anhængere
LII.
Konning Christian III. Christelig Afgang af denne Verden
—
Niels Bredal
LIII.
Konning Friderich II. med sine Farbrødre tvinger de ulydige Dytmersker under sig med Krigs-Magt
LV.
Om det merckelige Falckenbergs Slag/ som Konning Friderich II. beholdt imod de Svenske/ den 20 Octobris/ Anno Domini 1565
LV.
Konning Christian IV. udvald Konge til Danmarck og Norge/ &c. beklager sin Herre Faders Afgang/ og fortrøster sig paa GUd/ efter som hans Sprog og Symbolum liuder
Den Tredie Part af denne Vise-Bog
Den Tredie Part af denne Vise-Bog
I.
Spanie Land og Mycklegaard/ &c.
II.
Herr Jon Rimaardsøns Skriftemaal og Endeligt
III.
Liden Danved og unge Svend Trøst
IV.
Palle/ Baar og Liden/ tre Brødre dræbe hver anden
V.
Nilaus Baggisøn og brune Herr Erick
VI.
Stolt Signild hielper sin Broder af Døds-Nød
VII.
Søster spurde hun anden/ &c.
VIII.
Daatter spurde hun Moder
IX.
Herr Thule Vognsøn med sine Brødre slaar Herr Graa-Svend ihiel/ og hefner sin Faders Død
X.
Og jeg stod for min Herris Bord
XI.
Herr Verner undkommer af Lindholms Huus med Liste fra Frue Ingeborg
XII.
Oluf Strangesøn/ og unge Hafburd
XIII.
Herr Ofve blifver slagen af Herr Torkild ved Ydsted i Skaane
XIV.
Minder Herr Alf/ Grefve af Tunsberg/ steylet for Helsingborg
XV.
Den anden Vise om Minder Herr Alf/ Grefve udi Tunsbierg
XVI.
De Røfvere ligge for Norden Skov/ &c.
XVII.
Herr Tidmand blifver halshuggen for Bondens Hustru hand voldtog
XVIII.
Erick Pychesøn blifver halshuggen til Stockholm
XIX.
Hans Skrifver hand tiener/ &c.
[Indledning til de tvende Viser om Kiøbstæderne]
[Første Vise om Kiøbstæderne]
[Indledning til den anden Vise om Kiøbstæderne]
[Anden Vise om Kiøbstæderne]
—
Morten Børup
En kort Historiske Beretning om de gamle Danske Kongers og Kæmpers Tids Regimente og Afgang/ af vore Danske Historier uddragen/ og nu paa ny colligeret
Ydermeere en kort Extract om Kæmper og deris Begrafvelser hos os Danske i gamle Dage
Fierde Part
I.
Bialkemaal hin Gamle
II.
Om To Danske Konger/ Hake og Krake
III.
K. Regner Lodbrogs Første Vise
IV.
Kong Regners Anden Vise
V.
K. Regners Tredie Vise
VI.
Asbjørn Prudes Vise
VII.
Jomsvikingers Vise
VIII.
Kong Magnus Barfods Kjerligheds Vise
IX.
Vidrik Verlandens Vise
X.
Tore Kals Vise
XI.
Det er best/ at de blive sammen/ som heldst ville
XII.
Kjerlighed gaar for Konge-bud
XIII.
Som Begyndelsen/saa og gemeenligen Enden
XIV.
Bar er Broder-løs bag
XV.
Exempel paa stor Kvinde-Troskab og Kjerlighed
XVI.
Hvo som gjør ondt/og det gaaer vel af/maa sige af lykken
XVII.
Lykken spiller underligen
XVIII.
Kierlighed giver Raad og Dristighed
XIX.
Mand skal kun fare sagt/enddog mand haver Magt
XX.
Det fornemste er at have Brudens Villie
XXI.
Kydskheds Exempel
XXI.
Bedre ingen Børn/end onde
XXII.
Alle Baand ere forsvage til at binde Kierlighed
XXIV.
Ekteskab er beskæret
XXV.
Den Vise er velkvædet/ som vel er hørdt
XXVI.
Kierlighed haver hverken Lov eller Styrsel
XXVII.
Hiemme er best at hvile
XXVIII.
Sorgen forvindes
XXIX.
Kierlighed haver Surt og Sødt/ Honnïng og Galde
XXX.
Slegfred Viv/ Orsag til Kiv
XXXI.
Hoor lykkes sielden
XXXII.
Tvungen Mø bliver tidt ej længe Mø
XXXIII.
Tro haver Ære
XXXIV.
Omskavelser
XXXV.
Mand troer og utrolige Ting
XXXVI.
Om Ganger-Pilten
XXXVII.
Sielands første Befolkning
—
Laurids Kok
XXXVIII.
Om Tyre Danebod
—
Laurids Kok
XXXIX.
St. Knud Konge
XL.
Herr Asbiørn Snare
XLI.
K. Waldemar I. og hans Søster
XLII.
K. Waldemars I. Søster-Dotter
XLIII.
Kong Valdemars II. Klagemaal over sin Søns Død
—
Laurids Kok
XLIV.
Kong Valdemar IV
XLV.
Dronning Lisabets Grav-Skrivt
—
Cornelis Duplicius de Schepper
XLVI.
Kong Fredrik II. i Dytmersken
XLVII.
Hertug Hanses Rejse til Rysland
XLVIII.
Klage over Christian IV. Død
XLIX.
Klage over K. Frederiks III. Død
—
Claus Hansen Bang
L.
Lyk-Ynskning til Christ: V. Regering
—
Erik Eriksen Pontoppidan
[Overgang til det efterfølgende Halve Hundrede Viser]
LI.
List overvindes med List
LII.
En god Villie drager et stort Læs
LIII.
Tro ej hver Faver-talende
LIV.
Mand faar ofte det for gode Ord/ som ej for andet
LV.
Hvo sin Ære vil ære/ bliver meere æred
LVI.
Kierlighed er den heftigste Sindets Bevægelse
LVII.
En Stivmoder/ Sielden goder
LVIII.
Hvad duer Kierlighed uden Bestandighed?
LIX.
Et godt Skifte og venligt Bytte
LX.
Best vindes Kierlighed ved Kierlighed
LVI.
Kierlighed til dig/ jeg kand det ej dølge; Friligt mig stedse til graven vil følge
LXII.
Af ond Begyndelse kommer dog sielden godt
LXIII.
Sorg og Glæde følges ad
LXIV.
Der ere tidt fleere bejle til een Brud
LXV.
Mand skal bejle til Dyd og ikke Rigdom
LXVI.
Sielden paa en ond Begyndelse følger saa god en Ende
LXVII.
Exempel paa Kvinde-List
LXVIII.
Ingen æder andens Mad/ Uden hand vil bliv’ Uglad
LXIX.
De som skulle sammen/ komme dog sammen
LXX.
Vidt er Vjemod/ og underligen kunde folk samles igen
LXXI.
Mange vove/ men een gaar af med Byttet
LXXII.
Det var ej godt/ stod det altid til Menniskene
LXXIII.
Sielden findes Stumhed hos Kvindekjønet
LXXIV.
En stridbar Munk
LXXV.
Drømme ere forfængelige/ dog stundom sande
LXXVI.
Underligt Givtermaal
LXXVII.
Gammel kierlighed døer dog ikke/ Fryd frys ikke
LXXVIII.
Den Dødes Igenkomst
LXXIX.
Kierlighed medfører Sorg
LXXX.
Kierlighed udstaar sin Prøve
LXXXI.
Folk kunde tvinges til Frykt/ De skulle overtales til Kierlighed
LXXXII.
Glem ej GUD/ at hand ej glemmer dig igien
LXXXIII.
Kydskhed er berømmelig
LXXXIV.
Slet Brøllups-Glæde for Søsteren/ naar Brødrene ihielslaaes
LXXXV.
Hvor to yndes de vel findes
LXXXVI.
Ukydskheds lystig Anfang Og sørgelig Udgang
LXXXVII.
Mangen rider rank og rød/ Er dog morgen krank og død
Sæt Foden lykkelig paa lidet Stevens-Land
—
Peder Syv
LXXXVIII.
Ond Begyndelse faaer sielden god Ende
LXXXIX.
Alle Kunster ere ikke lovlige
XC.
Mands Moder er tidt Sønne-konen ond
XCI.
Tro/ men see hvem. Fide, sed cui vide
XCII.
Her Ebbes Døttre i Bure
XCIII.
Om hellig Anders i Slagelse
XCIV.
Om S. Lucio og den Trold i Belt
XCV.
Mist Brud Offer og mist Brud Ædeling
XCVI.
Mandens List er vel behendig/ Kvinde List er dog u-endig
XCVII.
Kierlighed er snart tændt/ men ej saa snart slukt
XCVIII.
Hvor der er Kierlighed/ er tro
XCIX.
Frue Anne Lykkes Vise
C.
Frøken Annæ-Cathrines Vise
Bogtrykkeren til Læseren