Det var Jomfru Gundelille/ Sin moder spurde hun ad: Maa jeg drikke jule-drik/ Med unge Her Palle i aar? Der springer ud løven i saa grønnen.
2. Vel maattu drikke jule-drik/ Med rige Her Palle i aar; Saa krenker hand din ære/Som hand saa læng’ eftertraar. Der springer ud løven’ i saa grønnen.
3. Jeg vil sætte derimod/ Alt baade huus og gaard/ At jeg vil faa min kiøresvend/ Med rige Her Palle til bord.
4. Jeg vil sætte derimod/ Baade ager og dertil eng; Jeg vil faa min kiøresvend/Med rige Her Palle i seng.
5. Det var Jomfru Gundelille/ Hun skulde til kirken fare; Der møder hende rige Her Palle/ Hand vilde hende der voldtage.
6. Det var rige Her Palle/ Hand reed til hendes karm/ Mindte hand Jomfru Gundelild/ Tog hende i sin arm.
7. Hør I Jomfru Gundelille/ Vil I være min kiære? Alle de dage jeg leve maa/ Jeg vil eder elske og ære. Der springer ud.
8. Hør I Ridder Her Palle/ I giøre mig ingen meen/ Naar messen er udsiungen/ Saa vil jeg følge eder hiem.
9. Hør I Ridder Her Palle/ I giøre mig ingen harm/ Naar messen er udsiungen/ Saa sætter eder i min karm.
10. Det var Ridder Her Palle/ Hand rider til kirkegaard/ Forgyldene vare hans mile/ Forgyldene vare hans spore.
10. Der messen var udsiungen/ Og folket foor nu hiem/ Det var Jomfru Gundelille/ glemte sig i kirken igen.
12. Saa klædde hun sin kiøresvend/ I silke og saa i maard/ Selv drager Jomfru Gundelille/ Sin kiøresvends klæder paa. Der springer ud løven’ i saa grønnen.
13. Det var Jomfru Gundelille/ Tog svøb’ og tømme i hænde/Saa kiørde hun i Her Palles gaard/ At ingen hende kende.
14. Det var rige Her Palle/Hand ganger til hengende karm/ Minded hand Jomfruens køresvend/ Hand tog hannem i sin arm.
15. Tog hand Jomfruens kiøresvend/ Fulte ham i stuen ind/ Efter ganger Jomfru Gundelild/ Hun bar hendes kiøresvends skind.
16. Toge de Jomfruens kiøresvend/ Satte hannem paa brudebenk/Selv gaar Jomfru Gunderlild/ Til miøden for ham at skenk’.
17. Saa toge den kiøresvend/ Og sætte hannem til bord/Selv gaar Jomfru Gunderlild/ Og giver sine Heste foor.
18. Alt da sidder hendes kiøresvend/Og drikker den klare viin/Selv gaar Jomfru Gunderlid/ Og vander Hesten sin.
19. Det var silde om aftenen/ Der røgen den fald paa/ Det var Jomfruens kiøresvend/ Hand skulde til senge gaa.
20. Saa lagde de Jomfruens kiøresvend/I brudesengen ned/ Det var Ridder Her Palle/ Hand dveldes ej længe ved.
21. Det var Ridder Her Palle/ Klapped ham ved hviden kind/ Vender eder hid Jomfru Gunderlild/ I er allerkiereste min.
22. Jeg er ikke Jomfru Gunderlild/ Jeg er hendes kiøresvend; Jeg beder rige Her Palle/ I giøre mig ingen meen.
23. Estu ikke Jomfru Gunderlille/ Men er hendes kiøresvend/ Aldrig skaltu levende komme/Af denne brudeseng.
24. Det var rige Her Palle/ Hand ledte efter glavind og spiud/ Det da var den kiøresvend/ Hand sprang af vinduet ud.
25. Det da var den kiøresvend/ Hand ud af vinduet sprang/ Der holdt Jomfru Gunderlille/ Alt med sin hengende karm.
26. Tak have Jomfruens kiøresvend/ Hand var hend’ alt saa tro/ Hand glemt’ ikke hendes hovedguld/ Ej heller de sølvspendte sko.
27. Det var Jomfru Gunderlild/Kiørde selv sin karm af gaarde/ Det vil jeg for sanden sige/ Hun lo derved saa saare.
28. Det var Jomfru Gunderlild/ Hun skrev de brev’ under øe; Lod spørge Ridder Her Palle/ Om hendes kiøresvend var møe.
29. End giorde Jomfru Gunderlild/ Hannem langt større harm/ Hun sendte ham vugge og svøbeklæde/ Alt til sin kiøresvends barn.
30. Det var Ridder Her Palle/ Hand blev i huen saa mod; Give det Gud i himmerig/ Jeg var i sorten jord.
31. Saa ofte Ridder Her Palle/ Sig ynskte selver død/ Endnu lever Jomfru Gunderlild/ Hun er saa ven en møe. Der springer ud løven’ i saa grønnen.
Anmerkning.
Jomfru Gunder af Sødring eller Sødringsborg (som ligger i Aarhuus Stift i Jylland) udklæder sin Kudsk til Bruud i stedet for sig/ saasom Tord af Hafsgaard og Lokke sendte en Mand/ at være Tossegrevens Bruud for deres Søster.
