Liden Kirsten og hendes moder/ Hvo bryder løven af de træer/ De syde de silke-huer. Saa træder hun duggen af jorden.
2. Moderen syde saa liden en søm/ Og dotteren græd saa stridig en strøm.
3. Hør du liden Kirsten kier dotter min/ Hvi falmer dit haar/ hvi blegner din kind?
4. Det er ikke under jeg er bleg og syg/ Jeg haver saa meget at skære og sy.
5. Her er og fleere jomfruer i by/ Som bedre kand skære og bedre kand sy.
6. Det duer ikke lenger at dølle for dig/ Vor unge Konge har lokked mig.
7. Haver vor unge Konge lokked dig/ Hvad gav hand da for æren dig?
8. Hand gav mig en silke-serk/ Jeg sled den med saa megen verk.
9. Hand gav mig de sølv-spendte sko/ Jeg sled dem med saa stoer uro.
10. Hand gav mig en harpe af guld/ At bruge naar jeg var sorgefuld.
11. Hun slog paa den første streng/ Det hørde vor unge Konge til sin seng. Saa træder hun duggen af jorden.
12. Hun slog paa de andre strenge/ Den unge Konge ej dvalde længe.
13. Vor unge Konge heder paa svenne to/ I beder liden Kirsten ind for mig gaa.
14. Ind kom liden Kirsten og steddes for bord/ Hvad vil unge Konge/ Men i sendde mig ord.
15. Vor unge Konge klapped paa hyndet blaa/ I sidder liden Kirsten og hviler der paa.
16. Jeg er ikke træt/ jeg kand vel staa/ I siger mit ærind og lader mig gaa.
17. Hand tog liden Kirsten i sin favn/ Gav hende guld-krone og Dronnings navn.
18. Nu har liden Kirsten forvunden sin kvide/ Hvo bryder løven af de træer/ Hun sover hver nat ved Kongens side. Saa træder hun duggen af jorden.
Anmerkning.
Det skeer undertiden/ at af ond Begyndelse kommer en god ende; Men ingen forlade sig der paa/ i Betænkning/ at det skeer ofte langt anderledis. Det visseste er: Vel begyndt er halv fuldendt. Harpe og Harpeleg haver været stor brugelig hos de gamle.
