Det er i nat vaagenat. Der vaager hvo som vil. Der komme saa mange til dandsen brat. Der vaager hun stolt Signelild under saa grønnen Øe.
2. Stolt Signelild spurde sin moder brat/ Maa jeg gaa at vaage i nat?
3. Hvad vilt du til vogstue giøre/ Du haver dig hverken søster eller brødre.
4. Og hverken broder eller søstermand/ Ikke skal du til vogstuve gaa.
5. Saa lenge bad dend Jomfru fiin/ Det hun fik lov af moder sin.
6. Du gak du gak nu dotter min/ Til vogstue gik aldrig moder din.
7. Der kommer Kongen og alde hans mænd/ Lyder du mit raad da bliver du hiemme.
8. Der kommer Dronningen med hindes møer alle/ Min moder lover mig med dennem at tale. Der vaager hun stolt Signelild under saa grønnen Øe.
9. Hun gik sig igiennem lunde/ Saa monne hun til vogstue stunde.
10. Der hun kom over grønnen eng/ Og var Dronningen gangen til seng.
11. Der hun kom til Borge-led/ Beder dands der gik der ved.
12. Der dandsed alle de Kongens mænd/ Selv træde Kongen i dands for dem.
13. Kongen rekker sin Haand fra sig/ Vilt i skøn jomfru dandse hos mig.
14. Jeg er gangen her over dale/ For jeg vil med danske Dronning tale.
15. I dandser med os en liden tid/ Saa kommer Dronningen til os hid.
16. Frem gik Signild smal som vaand/ Hun gaar i dandsen hos Kongens haand.
17. Hør Signild/ hvad jeg siger dig/ En elskovens viise da kveder du mig.
18. En elskovens viise jeg aldrig nam/ Jeg kveder en anden som jeg kand.
19. Stolten Signelild begynte/ en vise hun kvad/ Det hørde Dronning i lofted sad.
20. Det meldte Dronningen i lofted hun laa/ Hvilken af mine jomfruer kvæder visen saa.
21. Hvilken af mine jomfruer dandser saa lenge/ Hvi fulde de mig ikke til senge.
22. Det svared dend svend udi kiortelen rød/ Det er ikke af eders møer.
23. Det er ikke af eders møer/ Det er stolten Signild under Øe. Der vaager hun stolt Signelild under saa grønnen Øe.
24. I tager mig hid min skarlagen smaa/ Jeg skal gaa bort dend jomfru at skue.
25. Der hun kom til Borge-led/ Beder dands saa gik der ved.
26. Tøsser dandsede de dend dands omkring/ Alt stoed Dronningen og saae den ring.
27. Det sagde Dronningen være stor vaande/ At Signild dandsed ved Kongens haand.
28. Sophi taler til tieniste kvind/ Hent du mig et horn med viin.
29. Hent du mig et horn af guld/ Lad det være af vinen fuld.
30. Kongen rakte hand haand fra sig/ Vil i Sophia dandse hos mig.
31. Ikke der jeg dandse vil/ Førend stolten Signild drikker mig til.
32. Hun holt det til og hun drak/ Uskyldige hierte i brystet sprak.
33. Lenge stod Kongen/ hand saae der paa/ Jomfruen for hans fødder laa.
34. Ret aldrig saae jeg en vennere møe/ Saa uskyldig komme til sin død.
35. For hender græd møer og goede kvinder/ De bare hindes liig i kirken ind.
36. Havde hun lydet sin moders raad/ Der voger hvo som vil/ Det havde hende ikke saa ilde gaaed. Der voger hun stolten Signelild under saa grønnen Øe.
Anmerkning.
Signe lærer andre Børn med sin egen Skade/ at lyde sine Forældre/ og ej giøre mod deres raad. Dronning Sophia haver maaskee været Valdemari I. Dronning/ hvorom siden i 41 og 42 Vise/ eller en anden af samme Navn/ som haver været mistænkelig/ grum og hevngierig.
Her have været sære Vaage-Nætter til dands og leg/ som af denne og fleere andre Viser kand sluttes.
