Ligervis som de findis udi sig self/saa sætte vi disse Tre Viser den eene efter den anden: Hvis Uligelighed der er paa færde/det kunde de volde/som enten Digten hafve først giort eller ogsaa forandret.
Bucke Been og Elfver Steen/og fleer kand jeg icke nefne: De lode sig bygge saa haard en Knar/til Island monne de stefne. Jeg bryder aldrig min Tro.
2. De støde Skibet i Hafvet ud/det brommet som Biørnen hin vrede; Høfden Gaas til Grunden sanck/det voldte Trolden hin lede. Jeg nimmer aldrig.
3. Det var ungen Roland/hand søgte paa Hafsens Baand: Og der fant hand en liden gren Sti/som laa til Elines Bur. Jeg bryder aldrig min Tro.
4. Roland gick ad Bierget frem/hand saae de Gnister drifve; Mig maa vorde af hvad HErre GUD vil/jeg maa her visseligen blifve.
5. Det var ungen Roland/hand kom der ridendis i Gaard: Det var hans Søster stolten Eline/hun stoed vel svøbt i Maard.
6. Og Roland ind at Bierget gick/sine Hænder kunde hand icke røre: HErre Gud naade dig fattige Mand/hvad hafve du her at giøre.
7. Melte det Eline var ukiend/hvi kommer du ungen Svend her: Hvad hafver du Bref eller Bud med dig/bedre maatte du hiemme være.
8. Gack du dig i Stuen ind/saa fraasen og saa vaad: Men kommer hand Rosmer Riser heim/hand rifver dig alt saa smaa. Jeg bryder aldrig.
9. Sidde du neder du uselig Mand/og varm du dine Beene: Kommer hand Ridsker reckendis ind/hand steger dig paa disse Teene.
10. Hiem kom Rosmer Recke Been/og hand blef vred og gram: Saa visst da er her kommen ind/en Christen Qvinde eller Mand. Jeg nimmer aldrig min Tro.
11. Det var stolten Eline lille fremtraad/hun soer alt hvad hun kunde: Her fløy en Krage nu ofver vort Huus/med døde Mands Been i Munde.
12. Rosmer strickede og sprang omkring/her er vist Christen Mand inde: Siger du mig icke Sandhed uden Falsk/jeg vil dig flæge og brænde.
13. Eline lille tog ofver sig Kaaben blaa/hun gick for Rosmer at stande; Her er en Svend af Island kommen/hand er saa nær min Frende.
14. Er her en Svend af Island kommen/og er af Byrd din lige: Jeg vil hannem være baade Tro og huld/jeg vil hannem aldrig svige.
15. Det varede icke fulde to Aar om/at ingen mand hannem kiende; Og det var stolten Fru Eline/hun blef saa bleg om Kind.
16. Hand var der fast udi to Aar/og lenger hand ey vilde; Stolten Eline blef med Barn med hannem/der af kom megen U-snilde.
17. Der stolten Fru Eline dette fornam/hun gick for Rosmer at stande; Ville I gifve denne fremmede Svend/Orlof hiem til sine Lande.
18. Vil den Svend hiem til sine Lande igien/og siger du det forvist: Da vil jeg gifve hannem Sølf og Guld/Og legge hannem det i en Kiste.
19. Saa tog hand det meget røde Guld/og lagde det i en Kiste; Stolt Eline lille lagde sig indenfore/Rosmer det icke viste. Jeg nimmer aldrig.
20. Hand tog Manden under sin Arm/og Kisten paa sin Bag; Saa loed hand under det salte Vand gaa/saa listelig i sin mag. Jeg nimmer aldrig min Tro.
21. Nu hafver jeg dig ført til Land/som du seer Soel og Maane: Og jeg gifver dig den Kiste med Guld/hun ganger dig vel til haande.
22. Jeg tacker dig Rosmer gode Mand/du hafver mig ført paa Sande; Jeg siger dig for Tiden ny/Stolten Eline er med Barn. Jeg bryder.
23. Da rand Taare paa Rosmers Kind/som Duggen drifver for Elfve; Hafde jeg icke svoret dig Trygheds Tro/da vilde jeg dig her svelge.
24. Rosmer loed saa fast ad Bierget staa/som Hinden drifver for Hiorte; Og der hand kom til Bierget hiem/da var Eline lille borte.
25. Stolt Eline tog unge Roland om Haand/de ginge med gammen og lise; Den eene den anden fortalde sin meen/hand maatte hende Veyen vise.
26. Rosmer blef i Huen saa vred og gram/hand saae icke Eline komme; Hand blef til en Kampesteen graa/og der staar hand en Dumme. Jeg bryder aldrig min Tro.
