Den Anden Vise om Rosmer Haffmand
7
7
1.
Bvcke Beenoc Elffuer Steen,
oc flere kand ieg icke neffne:
De loed sig bygge saa haard en Knar,
til Island monne de steffne.
Ieg bryder aldrig min Tro.
2.
De skøde Skibet i Haffuet vd,
det brommer som Biørnen hin vræde:
Huiden Gaaes til Grunden sanck,
det voldte Trolden hin læde.
Ieg nimmer aldrig Troen min.
3.
Det vaar vngen Roland,
hand søgte paa Haffsens Bond:
Oc der fant hand en liden grøn Sti,
som laa til Elines Bur.
4.
Roland gick at Bierget frem,
hand saa de Gnister driffue:
Mig maa vorde aff huad Herre Gud vil,
ieg maa her visseligen bliffue.
5.
det vaar vngen Roland,
hand kom der ridendis i Gaard:
Det vaar hans Syster stolten Eline,
hun stoed vel suøbt i Maard.
6.
Oc Roland ind at Bierget gick,
sine Hender kunde hand icke røre:
Herre Gud naade dig fattige Mand,
huad haffde du her at giøre.
7.
Melte det Eline vaar wkiend,
hui kommer du vngersuend her:
Huad haffuer du breff eller bud met dig,
bedre maatte du hieme være.
8.
Gack du dig i Stuen ind,
saa fraasen oc saa vaad:
Men komer hand Rosmer Riser hiem,
hand riffuer dig alt saa smaa.
9.
Side du neder du wselig Mand,
oc varm du dine Beene,
kommer hand Ridsker redkendis ind,
hand steger dig paa disse Teene.
10.
Hiem kom Rosmer Recke Been,
oc han bleff ræd oc gram:
Saa vist da er her kommen ind,
en Christen Quinde eller Mand.
11.
Det vaar stolten Eline lille fremtraad,
hun soer alt huad hun kunde:
Her fløy en Krag nu offuer vort Huss,
met døde Mands Been i Munde.
12.
Rosmer skrickede oc sprang omkring,
her er vist Christen Mand inde:
Siger du mig icke Sandhed vden Falsk,
ieg vil dig stæge oc brende.
13.
Eline lille tog offuer sig Kaaben blaa,
hun gick for Rosmer at stande:
Her er en Suend aff Island komen,
hand er saa nær min Frende.
14.
Er her en Suend aff Island kommen,
oc er aff Byrd din lige:
Ieg vil hannem suære baade Tro oc Huld,
ieg vil hannem aldrig suige.
15.
Det varede icke fulde to Aar om,
at ingen Mand hanem kiende:
Oc det vaar stolten Frue Eline,
hun bleff saa bleg om Kind.
16.
Hand vaar der fast vdi To Aar,
oc lenger hand ey vilde:
Stolten Eline bleff met Barn met hannem,
der aff kom megen wsnilde.
17.
Der stolten Frue Eline dette fornam,
hun gick for Rosmer at stande:
Ville i giffue denne fremmede Suend,
Orloff hiem til sine Lande.
18.
Vil den Suend hiem til sine Land igien,
oc siger du det for vist:
Da vil ieg giffue hannem Sølff oc Guld,
oc legge hennem i en Kiste.
19.
Saa tog hand det meget røde Guld,
oc Kisten paa sin Bag:
Stolt Eline lagde sig inden faare,
Rosmer det icke viste.
20.
Hand tog Manden vnder sin Arm,
oc Kisten paa sin Bag:
Saa loed hand vnder det salte Vand gaa,
saa listeligt i sin mag.
21.
Nu haffuer ieg dig ført til Land,
som du seer Soel oc Maane:
Oc ieg giffuer dig den Kiste met Guld,
hun ganger dig vel til Haande.
22.
Ieg tacker dig Rosmer gode Mand,
du haffuer mig førd paa Sande:
Ieg siger dig for Tidende ny,
Stolten Eline er met Barn.
23.
Da rand Taare paa Rosmers Kind,
som Duggen driffuer for Elffue:
Haffde ieg icke soret dig Trygheds Tro,
da vilde ieg dig her suelge.
24.
Rosmer loed saa fast at Bierget staa,
som hinden driffuer for Hiorte:
Oc der hand kom til Bierget hiem,
da vaar Eline lille borte.
25.
Stolt Eline tog vnge Roland om Haand,
de ginge met gamen oc lise:
Den ene den anden fortalde sin Meen,
hand maatte hende Veyen vise.
26.
Rosmer bleff i Huen saa vræd oc gram,
hand saae icke Eline komme:
Hand bleff til en Kampesteen graa,
oc der staar hand en Dumme.
Ieg bryder aldrig min Tro.